Randers Balletskole

  • Nyheder
  • Intro
  • Sæson
  • Hold
  • Ballet for børn med CP
  • Underviser
  • Priser
  • Info
  • Galleri
  • Mere
  • Nyheder
  • Intro
  • Sæson
  • Hold
  • Ballet for børn med CP
  • Underviser
  • Priser
  • Info
  • Galleri
  • Mere

Ballet for børn med cerebral parese [CP] eller lignende funktionsnedsættelse

På baggrund af et samarbejde med ELSASS fonden vil vi pr. november 2020 gerne oprette et ballethold for børn i aldersgruppen 7-12 år.

Åbent hus afholdes fredag, d. 6. november kl. 15.50-17.20 i Underværket, Randers C.
Ved arrangementet kan børn og forældre møde balletlærer Vivi, samt fra ELSASS fonden, Camilla Voigt. Der vil være undervisning, så børnene kan prøve, om ballet er noget for dem; desuden serveres lidt at spise og drikke.
Deltagelse i åbent hus-arrangementet er gratis.
Tilmelding senest søndag, 24. oktober 2020 - pr. mail til Camilla cbv@elsassfonden.dk
Ballet
Der er en særlig nydelse og glæde ved at danse, - og at opleve, at man kan lære noget om dansen. At man kan fordybe sig i teatrets verden, være kunstnerisk kreativ - fornemme sin musikalitet og hvordan musikken kan passe til dansen. Ballet er en sanselig, inspirerende og udfordrende oplevelse.

Øvelserne vil naturligvis være tilpasset de børn, der står i salen.
Balletklasserne indeholder træning ved barren og frit på gulvet (siddende og stående). Vi lærer helt grundlæggende ballettrin, - også armenes og hændernes sprog; vi øver meget balance, små sjove trin og hop - og måske større spring.

Ballettræning er struktureret og karakteriseret ved genkendelighed og gentagen tålmodig øvning. Opmærksomheden skærpes, og fremmer dermed koncentrationsevnen. Motorikken forbedres, såvel som den fysiske kraft. Således styrker træningen barnets selvstændighed og selvtillid.

Med balletten kan man udtrykke store følelser - men mindre har også ret. Vi vil sammensætte bevægelser til små dansestykker og danse med passion.
Målgruppe
Børn med CP eller lignende funktionsnedsættelse.
Eleven skal være gående og kunne deltage på holdet uden forældre.

Påklædning
Ved fast tilmelding til holdet bedes piger møde i bløde lys-røde balletsko, lys-røde balletstrømpebukser og en lys-rød balletdragt uden skørt. Drenge møder i bløde, sorte balletsko, sort trikot eller shorts og hvid t-shirt. [ ballet@balletboutique.dk ]

Tid - Sted - Pris
Holdnavn: Balletbørn 7-12 år
Fredage kl. 15.50-16.40
Underværket, Lille sal - Stemannsgade 9C, 8900 Randers C
Første træning (sæson 20/21): 13. november
Kontingent for november: kr. 265,-
Kontinget pr. mdr. pr. december: kr. 350,-
Vil du vide mere ? Skriv eller ring:

Vivi Christensen     vivi.christensen@mail.dk     l    61 78 70 33
Camilla B. Voigt     cbv@elsassfonden.dk     l     21 61 03 67      www.elsassfonden.dk
Udtalelse fra far til balletbarn med CP:
"Som alle andre, har Jasmin drømme. Vi synes som forældre, det er vores ansvar, at vi forsøger at hjælpe Jasmin med at udleve nogle af hendes drømme på de vilkår, som hun arbejder med. Sidste år sagde Vivi fra Randers Balletskole ja til at undervise Jasmin i ballet, som Jasmin har drømt om i nogle år. Det var en fed oplevelse for Jasmin. Balletten er rigtig god træning for Jasmin i balance og koordination. Vi var overrasket over, hvad Vivi kunne udrette med Jasmin på kort tid."
Styret af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.